Find en god hovedpude til børn
Søvn er en vigtig del af børns udvikling. Både deres mentale og fysiske sundhed bliver forbedret, hvis de får tilstrækkelig søvn. Derfor er det også essentielt, at dit barn har en god hovedpude og dyne, da de er med til at give både baby og junior en god søvn.Hos Drømmeland finder du lækre børnepuder til forskellige aldersgrupper. Vi har både babypuder og juniorpuder, så du kan vælge den rette slags til guldklumpen. Alle er naturligvis lavet af gode materialer og er fra nogle af de bedste brands på markedet.
Er du på udkig efter en god hovedpude til børn, kan du derfor være tryg ved vores udvalg. Få gode råd om, hvilken slags du skal vælge, længere nede på siden, og bestil nemt babys eller juniors nye hovedpude online.
Hvad er den rette hovedpude til dit barn?
Når du skal vælge en børnepude, skal den være så tilpas flad, at den forhindrer, at dit barn kan rulle om på siden eller på maven. Det er uanset, om hovedpuden er til din baby eller junior. Så kan puden ikke lukke af for barnets luftveje.Derudover bør du vælge en børnepude med dun, da materialet er godt til at lede sved og overskydende varme væk fra nakken end andre materialer. På den måde bliver dit barn ikke fugtig om natten, hvilket skaber en bedre nattesøvn.
Hos Drømmeland anbefaler vi også, at du går efter en børnepude, som er allergivenlig og Svanemærket. Og det kan du finde hos os. Så giver du dit barn et både rent, miljøvenligt og allergivenligt produkt.
Find allergivenlige børnepuder hos Drømmeland
Hos Drømmeland har vi allergivenlige og bløde børnepuder med moskusdun. Materialet giver en blød, let og luftig fornemmelse. Samtidig er puderne lavet i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og er Svanemærket.Puderne er nemlig fra Nænsoms linje Dozy, der består af puder og dyner til børn, hvor der kun brugt de reneste dun. Alle dun er vasket og varmebehandlet, så du ikke finder bakterier, vira og andre organiske rester i vores børnepuder fra Dozy.
En anden fordel ved disse børnepuder er, at dunene er pakket ind i økologisk bomuldsvår. Det vil sige det stof, som omkranser fyldet. Bomulden er dyrket uden brug af skadelige stoffer, og stoffet er vævet så tæt, at husstøvmider ikke kan trænge igennem.
Sådan ser du, om puden passer til junior
Det er vigtigt at vælge en sikker og passende børnepude, der passer til barnets alder og sovebehov. Sådan opnår dit barn den optimale støtte omkring nakken.Du kan se, om børnepuden er god, når barnet ligger i sin seng, og nakken er i en lige linje, så puden støtter hovedet og ikke skubber det i en skæv stilling. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at række ud til os online eller besøge os i din Drømmeland-butik.
Når du har fundet det rette børnepude, kan du med fordel også se nærmere på vores udvalg af babydyner og juniordyner, der holder din guldklump behagelig varm hele natten. Dynerne er både allergivenlige og fyldt med de blødeste dun.
Hvornår må børn sove med hovedpude?
Som forældre kan det være svært at navigere i de mange råd om børns søvn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at babyer ikke bruger en hovedpude, før de er mindst ét år gammel. Puder kan blokere for barnets vejrtrækning, hvilket øger risikoen for vuggedød.Er dit lille barn mere end et år gammel, anbefaler vi, at du vælger en så flad børnepude som muligt. Når børn sover, har de nemlig brug for en fladere pude end voksne, så puden kun støtter nakken og ikke løfter hovedet for meget.
Når han eller hun er mere end fire år, kan du skifte over til en lav voksenpude.
Hvordan skal børn ligge, når de sover?
Indtil barnet kan vende sig selv, skal det altid sove på ryggen. Derudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at dit lille barn sover i sin egen seng i samme rum som dig.For at undgå et skævt og fladt hoved på din baby kan du forsigtigt dreje dens hoved til den ene side, mens babyen sover. Husk dog at skifte mellem siderne, så din baby ikke altid sover med hovedet til den samme side.
Når din guldklump er vågen, kan du placere ham eller hende på maven under opsyn. Det stimulerer også barnets motoriske udvikling og styrker muskulaturen omkring ryg/nakke.