Valg af hovedpude
Der findes heldigvis hovedpuder til alle hoveder. Så uanset om du foretrækker en høj og fast pude, om du er mere til de lave, eller om du er blevet afhængig af de anatomiske formstøbte hovedpuder, så har vi udvalget af hovedpuder, der passer til din nattesøvn, nakke og din foretrukne soveposition. Valget af hovedpude har en stor indvirkning på, at du sover godt om natten og vågner uden risiko for ømhed i nakken.
HOVEDPUDER MED DUN ELLER FIBER
Har du allergi over for dun, så er en fiberhovedpude naturligvis et oplagt alternativ til det klassiske dunfyld. Fibrene er udviklet, så de minder om dunene, men deres fordel er, at de tørrer hurtigere end dun i den almindelige hovedpude.
Kan du godt lide at vaske dine hovedpuder jævnligt for at undgå husstøvmider, så kan fiberfyld være en klar fordel. Til gengæld holder hovedpuden med dunfyld længere end fiber-hovedpuder. Og ligger du ofte på maven eller siden, når du skal sove, så vil du opleve en mere spændstig hovedpude, hvis du vælger dun. Det er altså ikke muligt skråsikkert at anbefale den ene type af hovedpuder over den anden – dit valg af hovedpude afhænger nemlig af dine unikke behov.
SÅ OFTE BØR DU SKIFTE HOVEDPUDE
Mange beholder deres hovedpuder i årevis og overvejer ikke at skifte dem ud. Men hovedpuder mister med tiden deres støtte, så du ikke sover helt så godt som med en ny pude. Desuden kan der samle sig husstøvmider og andet utøj i vores hovedpuder – også selvom de ryger en tur i vaskemaskinen eller på renseriet. Derfor bør du faktisk ikke skifte dine hovedpuder sjældnere end hvert andet år.
Har du allergi over for husstøvmider, så anbefales det, at du skifter din hovedpude hvert halve eller hele år. Så hovedpuder må altså ikke blive en yndlingsting i din seng, som du ikke vil skifte ud med jævne mellemrum.
HOVEDPUDEN TIL DEN OPTIMALE SOVETEMPERATUR
Sveder du meget om natten, kan en Temprakon-hovedpude være det helt rigtige valg. Teknologien bag er udviklet i NASA-regi og bruges i astronauters rumdragter til at holde kropstemperaturen konstant. På samme måde regulerer en Temprakon-hovedpude eller -dyne aktivt kroppens temperatur, mens du sover, så du er sikret de mest optimale betingelser for en god nattesøvn.
HOVEDPUDER TIL DIG, DER SOVER PÅ SIDEN
Til dig, der elsker at sove liggende på siden, er hovedpuder med memory-skum værd at overveje. Skummet er allergivenligt og støtter din nakke, når du ligger på siden i sengen.
Har du ikke nogen decideret yndlingsstilling, når du skal sove, så læg dig på ryggen. Det er den sundeste sovestilling, hvor du skåner nakke og ryg mest muligt. Dog er det ikke det bedste valg, når du er forkølet. Hvis du er snottet, er det bedre at ligge på siden. Den mindst ergonomiske korrekte sovestilling er, hvis du sover på maven. Uanset dit valg af hovedpude vil denne stilling fastlåse din nakke, og det kan give ømhed, hvis du ikke skifter stilling, når du falder i søvn.
HOVEDPUDER – TEST
Hvis du vil vælge de bedste hovedpuder til dig og din partner, så kræver det som udgangspunkt en hovedpudetest, hvor I begge kan mærke, hvad der føles mest behageligt. Nogle foretrækker høje puder, mens andre bedre kan lide at ligge lidt lavere med nakken.
Prøv vores hovedpuder i butikken og få vores rådgivere til at hjælpe dig. Når du ligger med hovedet på puden, skal din nakke ligge i en naturlig lige linje, der fortsætter fra ryggen. Ellers vil din nakke med tiden blive belastet.