Skab ro med et blødt sengetæppe af høj kvalitet
Er der noget så behageligt som et velindrettet soveværelse, som giver dig ro i kroppen? Det er der i hvert fald mange, der godt kan lide.
Soveværelser, hvor der er tænkt over indretning og design, gør dig nemlig både friskere og mere udhvilet.
Her er et smukt sengetæppe fra Drømmeland en god måde at skabe en hyggelig stemning og en indbydende seng, som du bare ikke kan vente med at smide dig i.
Find for eksempel lækre sengetæpper i en behagelig kvalitet og i enkle, afdæmpende farver, der skaber ro i din indretning.
Fælles for alle sengetæpper i vores sortiment er, at de på et øjeblik kan give soveværelset et ryddeligt udtryk. Selv et simpelt sengetæppe i en hvid farve kan gøre en stor forskel.
Med vores gode kvalitet og tidløse designs har du derfor gode muligheder for at finde et passende tæppe til din seng.
Sengetæpper fornyer dit soveværelse
Du kender sikkert følelsen: Du træder ind på et hotelværelse, hvor møblerne står snorlige, og sengen er indrettet med et flot sengetæppe og bløde puder, som du får lyst til at smide dig i med det samme.
Hvorfor ikke efterligne stilen i dit eget soveværelse?
Det allerbedste for din søvn er, at du bruger soveværelset til det, det er skabt til – altså et værelse til at sove i. Og intet andet.
Det kan derfor betale sig at tænke over indretning og design, som giver øjet og hjernen ro til at slappe af. På den måde falder du lettere i søvn og bliver mere udhvilet.
Med et flot og dekorativt sengetæppe er du sikker på at efterlade din seng pæn og indbydende. Ikke alene skaber det et harmonisk udtryk; det er også en effektfuld måde at give lidt fornyelse i soveværelset.
Læs flere af vores tips til indretning af soveværelset, så du sover endnu bedre.
Få et stilrent udtryk med dit nye sengetæppe
Hvordan vælger du det rette sengetæppe, som matcher stilen i dit soveværelse og skaber et roligt udtryk?
I din søgen efter dit nye sengetæppe bør du vælge ud fra størrelse, farve, tykkelse og mønster. Dermed er du sikker på, at det passer til seng, smag og behov.
Er du for eksempel til den tidløse og romantiske stil? Gå efter et hvidt, beige eller rosa sengetæppe, som giver soveværelset et drømmende udtryk. Kig blandt andet efter vores udvalg fra danske HMT Design. Her får du et stilrent, nordisk design i høj kvalitet.
Er du ikke så meget til vores klassiske sengetæpper, kan du også bruge en plaid, der kun dækker noget af sengen. For mange skaber dette en hyggelig stemning.
Match sengetæppet med gavl- og pyntepuder
Et lækkert sengetæppe er guld værd, når du vil skabe en ensartet og enkel flade. Tæppet dækker nemlig over både puder og dyner, hvis sengetøj er krøllet efter natten.
Med et ensfarvet sengetæppe i et tidløst design kan du således skabe ro for øjet.
Men du kan faktisk gøre endnu mere for at løfte den hyggelige stemning. Når du er på udkig efter et sengetæppe, er det blandt andet oplagt at købe matchende gavl- og pyntepuder til.
Med dem kan du fuldende looket på din seng, da de vil både pynte i soveværelset og give masser af spil i indretningen.
Selv den mest neutrale seng kan blive piftet op med pyntepuder i fine farver og dermed give dit soveværelse et nyt look. Prøv for eksempel at lægge to gavlpuder sammen langs sengegærdet.
Dette giver dig mulighed for at skabe en helhed, når du reder sengen flot op samtidig med, at de giver dig fin støtte, når du sidder op ad puderne.
Vi rådgiver dig om alt fra søvn til indretning
Når du skal vælge et fint sengetæppe fra Drømmeland, er du aldrig langt væk fra en personlig vejledning.
Vi rådgiver nemlig ikke kun om den sunde søvn og gode senge, da vi også hjælper dig, der vil indrette dit drømmesoveværelse. Dermed kan du falde i søvn i de bedste omgivelser for dig og vågne veludhvilet op.
Vores mål er at sikre dig den allerbedste nattesøvn de næste mange år. Derfor svarer vi på alle dine spørgsmål om, hvordan man får en god søvn og en fin indretning i soveværelset.
Det gør, at du har gode forudsætninger for at finde sengetæppet, der matcher din stil og dine behov.