Book en samtale med en af vores senge-rådgivere

Kom ned i en af vores mange butikker eller bliv ringet op, og få en snak med vores dygtige rådgivere. Sammen kan i finde den seng, der passer præcis til dig.

Handelsbetingelser

Generel information

Drømmeland.dk ejes og drives af:
Drømmeland A/S
Vadstrupvej 71-73
2880 Bagsværd
Cvr-nr. 24 40 41 10
(herefter "Drømmeland")

Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb foretaget på Drømmeland.dk. For handelsvilkår i Drømmelands butikker skal du forhøre dig i den enkelte butik.

Vi har åbent 24 timer i døgnet hos Drømmeland.dk, og derfor kan du altid handle hos os. I korte perioder kan visse dele af hjemmesiden dog være utilgængelig på grund af vedligeholdelse.

Hvis du oplever problemer med din bestilling på Drømmeland.dk eller ved øvrig brug af hjemmesiden, kontakt venligst vores kundeservice på:
E-mail: info@droemmeland.dk
Tlf.: 44442000
Se åbningstider her

Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder altid, når du som forbruger handler på Drømmeland.dk.

Pris og betaling
Vi modtager betaling med følgende betalingskort: Dankort og Visa-Dankort, Visa Electron, Mastercard og Eurocard.
Der opkræves ikke kortgebyrer for betalinger gennemført med private betalingskort, der er udstedt i EU. Vi forbeholder os ret til at opkræve gebyrer ved brug af firmakort udstedt i EU samt brug af kreditkort, der er udstedt uden for EU.
Prisen er angivet i danske kroner inkl. moms og andre afgifter. Oven i prisen skal tillægges prisen for fragt. Du vælger fragtform i slutningen af bestillingsforløbet. Beløbet trækkes først, når varen afsendes, medmindre der er tale om specialfremstillede varer, hvor beløbet kan trækkes, når udførelsen påbegyndes.

Du kan også betale med bankoverførsel. Hvis du ønsker dette, skal du ikke lægge en bestilling på Drømmeland.dk, men i stedet for kontakte vores kundeservice på tlf. 87 53 89 37 eller på mail lige her. Kundeservice vil så lave bestillingen for dig og sende dig et betalingslink, som du kan overføre beløbet til.

Du kan også betale med delbetaling gennem Resurs Bank. Du kan læse mere om Resurs Bank her.

Dokumentation og vejledning
Hvis der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, får du dem udleveret sammen med varen. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning, kan du altid kontakte kundeservice.

Leveringstidspunkt og transport
Leveringstidspunktet anføres på Drømmeland.dk i forhold til den pågældende vare. Levering anses for sket, når kunden har modtaget varen. Senge, der skal leveres til Sjælland, Fyn, Jylland og brofaste øer, vil blive leveret af Drømmelands egne fragtmænd eller af en 3. part, som Drømmeland har indgået samarbejdsaftale med. Læs mere om vores levering af senge her. Varer leveres kun til adresser i Danmark, dog ikke Grønland og Færøerne.

Risikoen for varen
Risikoen for købte varer overgår til køber ved levering. Husk at gemme originalemballagen, da varen ved evt. reklamation eller skader gerne skal returneres i original emballage.

Reklamation
Er du så uheldig at opleve problemer med din seng, så kontakt venligst kundeservice på info@droemmeland.dk.
Evt. mangler ved produkter/varer leveret fra Drømmeland skal påberåbes inden rimelig tid efter, at du har opdaget manglen. Meddelelse inden 2 måneder efter, at du har opdaget manglen er rettidig. Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse.

Fortrydelsesret – gælder kun private forbrugere
Du har som forbruger 14 dages fortrydelsesret ved køb på Drømmeland.dk gældende fra den dag, hvor du eller en af dig angiven tredjemand, dog ikke transportøren, får varen i fysisk besiddelse. Ved fortrydelse skal du give Drømmeland besked senest 14 dage efter, at varen er modtaget. Du kan sende en mail til info@droemmeland.dk, hvor du oplyser, at du fortryder, og du kan også benytte forbrugeraftalelovens standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Derefter skal du sende varen til Drømmeland eller indlevere den i butik uden unødig forsinkelse og senest 14 dage herefter. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varen inden udløbet af de 14 dage. Er den returnerede vare blevet brugt udover det, som er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde den fungerer på, hæfter du for en evt. forringelse af varens værdi.
Uanset ovennævnte gælder fortrydelsesretten dog ikke i forhold til varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg. Fortrydelsesretten gælder heller ikke forseglede varer, som af hygiejnemæssige årsager ikke er egnet til at blive returneret såsom madrasser, og hvor forseglingen er blevet brudt efter leveringen.
Benytter du dig af fortrydelsesretten, tilbagebetaler Drømmeland varens pris samt fragtomkostninger forbundet med levering til den valgte leveringsadresse.
Du skal selv afholde fragtomkostninger for returforsendelsen.

Har du fortrudt eller reklameret over købet af en vare og returneret den til Drømmeland, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

Du hæfter kun for evt. forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.
Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

Tilbagebetaling af beløbet
Hvis du fortryder dit køb foretaget online, får du naturligvis det beløb, som du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, fratrækkes denne købsbeløbet. Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, dog ikke retur-leveringsomkostningerne, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde købet. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har accepteret noget andet.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre vi har modtaget dokumentation for, at du har returneret den.
Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til: Drømmeland A/S, Att: Retur, Vadstrupvej 71-73, 2880 Bagsværd, Danmark.

Persondata
For at du kan indgå en købsaftale med os på Drømmeland.dk, har vi brug for følgende oplysninger: Navn, Adresse, Telefonnummer, E-mailadresse

Personoplysningerne registreres hos Drømmeland A/S og opbevares i overensstemmelse med vores persondatapolitik, som du kan se her.

Klage
Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til info@droemmeland.dk. Hvis det mod forventning ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg. Du kan klage til Center for Klageløsning via Klageportalen for Nævnenes Hus.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særligt relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her: http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af klage skal du angive vores e-mail adresse: info@droemmeland.dk.

De gode drømme startede i 1975 Levering og montering af senge Praktisk info vedr. levering af din seng Levering af pakkeforsendelser Rente- og gebyrfri finansiering Returnering Sikker betaling 100 nætters ombytningsret 60 dages prisgaranti Handelsbetingelser Persondatapolitik Job og Karriere Cookie oversigt Klub Drømmeland