Book en samtale med en af vores senge-rådgivere

Kom ned i en af vores mange butikker eller bliv ringet op, og få en snak med vores dygtige rådgivere. Sammen kan i finde den seng, der passer præcis til dig.

Kontinentalsenge 140x200

Filtrér
Filtrér
Sortér
Pris
kr.
-
kr.
Farve
Mærker

Start dagen i en god kontinentalseng 140x200

En kontinentalseng er den mest populære seng

Der er ingen tvivl om, at kontinentalsengen er den mest populære sengetype. Og det er ikke så underligt. Til forskel fra en boksmadras, der består af én madras, er kontinentalsengen kendetegnet ved at have tre lag, der alle forbedrer din liggekomfort:

● Et solidt fundament nederst fra boksmadrassen
● God støtte fra madrassen i midten
● Ekstra komfort fra topmadrassen øverst

De tre lag betyder også, at kontinentalsengen får sin karakteristiske højde. Det gør denne type seng ideel for dig, der vil stige nemt ud om morgenen, har svært ved at bukke dig langt ned, ofte har ømme muskler og led, eller som har en skade. Samtidig er prislejet
ofte lavere end eksempelvis de ergonomiske elevationssenge.

Hvis du vil investere i en god og høj trekvartseng, bør du derfor overveje en af vores 140x200 kontinentalsenge. Med den rette fasthed og madras kan du se frem til en god nats søvn i mange år.

Hvilken fasthed skal din 140x200 kontinentalseng have?


Et af elementerne i en kontinentalseng er typisk en springmadras eller en trykaflastende madras. Men der er forskel på, hvor blød eller hård madrassen er, og det har betydning for, hvor godt du sover.

Ligger du for eksempel på ryggen? Så har du typisk brug for en madras med trykaflastning i hoften og skuldre. Dig, der sover på siden, ligger ofte godt i en madras, der er bygget op af fem komfortzoner eller flere. Hvorimod dig, der ligger på maven, normalt skal have en ekstra fast madras, så den løfter hofterne på linje med skuldrene.

En god huskeregel er, at jo mere du vejer, jo mere fast skal madrassen være og omvendt. Derudover skal din rygsøjle være i en vandret position, uanset hvordan du ligger. Det giver en ergonomisk sund stilling, så du belaster led og muskler mindst muligt.

En topmadras bidrager til god søvnkvalitet


Når du køber en kontinentalseng hos os, kan du vælge hvilken som helst topmadras til. Den gør ikke din nye seng mere fast eller blød. Til gengæld er en topmadras med til at støtte din krop de rigtige steder, så du sover godt hele natten.

Se de forskellige typer materialer, som du kan vælge topmadrassen med, så du bedre ved, hvad der er bedst for dig. Der er både dem, der former sig efter din krop, såsom memoryskum, og dem, som også er allergivenlige, heriblandt naturlatex.

Derudover anbefaler vi at købe en rullemadras. Den sikrer en lang levetid til din nye topmadras, for den beskytter mod slid og fugt. Og så er det muligt at maskinvaske rullemadrassen, hvilket bidrager til et sundt sovemiljø.

Vi vil sikre dig den bedste søvn

MØBLER_SENGEBORD_AUPING_512K_Auping Pixel bord Coral Red__2.jpg

Skab ro og en personlig stil i dit soveværelse


Vidste du, at et velindrettet og harmonisk soveværelse har betydning for din søvn? Hvis dine øjne og tanker bliver forstyrret af for eksempel for meget rod, har du sværere ved at falde til ro i sengen.

Her er vores 140x200 kontinentalsenge gode til at skabe et luksuriøs udtryk som på et hotelværelse. Alle har nemlig et simpelt design i dæmpede farver, der gør dem lette at indrette sig med. Det er uanset, hvilken stil du foretrækker.

Derudover finder du et bredt udvalg af tilbehør til kontinentalsenge, så du kan indrette et personligt og indbydende soveværelse. Gem bog, mobil og andet væk i et pænt nat- eller sengebord.

Tilføjer du også en elegant sengegavl, vil din 140x200 kontinentalseng se endnu mere luksuriøs ud.