Et gammelt råd om at drikke afslappende kamillete eller varm mælk med honning er et par at de gamle råd, som faktisk har en videnskabeligt sandsynliggjort søvnfremmende virkning.
Kamille er længe blevet brugt som et naturligt afslappende middel, og nu viser forskning at det er omtrent lige så effektivt som afslappende medicin. Det skyldes indholdet af plantens flavonider, primært stoffet apigenin, som er let at udvinde i en te.
Drik en kop varm kamillete en halv time før sengetid for den bedste effekt. Kamille indeholder ikke koffein ligesom te fra tebusken, så som de fleste urteteer har den ikke en opkvikkende effekt.
Mælk bidrager til produktion af de hormoner, der justerer din døgnrytme
Mælk indeholder aminosyre tryptofan, som bidrager til produktion af nogle af de hormoner, der bidrager til en god søvnrytme, blandt andet melatonin og serotonin. Lun mælk er afslappende på grund af varmen, lige som te og andre varme drikke. Men i modsætning til sort te, kaffe og kakao indeholder mælken ingen opkvikkende koffein.
Varmen får blodkarrene lige under huden til at udvide sig så huden køles af. Det får kroppens temperatur til at falde lidt og det hjælper kroppen til at slappe af og nærme sig det første søvnstadie. Det er i øvrig også grunden til, at en kølig seng og en dyne med en kølig overflade kan bidrage til at du falder hurtigere i søvn.
Se vores temperaturregulerende dyner, puder og madrasser her.
Læs også:
Hvordan falder man bedst i søvn?
Prøv disse naturlige midler til god søvn, før du griber til medicin
Sådan får du en køligere seng, så du lettere falder i søvn