Book en samtale med en af vores senge-rådgivere

Kom ned i en af vores mange butikker eller bliv ringet op, og få en snak med vores dygtige rådgivere. Sammen kan i finde den seng, der passer præcis til dig.

Har du prøvet dette?

Prøv disse naturlige midler til god søvn, før du griber til medicin.
Motion og naturens milde midler kan være løsningen på dine søvnproblemer. Prøv dem, inden du kaster dig over hypnotika, benzodiazepin og melatoninden. Her får du 10 naturlige alternativer til lægeverdenens midler mod søvnløshed.
Hvorfor sover du dårligt? 

Problemet med dårlig søvn kan skyldes et hav af grunde og ifølge Torben Jager Peter, psykolog med speciale i søvnproblemer, findes der 90 forskellige søvndiagnoser. Man er nødt til at skelne mellem problemerne, for at afhjælpe problemer med dårlig søvn.

Først og fremmest kan det være godt at gøre sig nogle tanker om, hvad årsagen er til, at du ikke sover godt. Har du svært ved at finde ro i kroppen? Har du svært ved at lægge tankerne fra dig? Har du ondt i kroppen? Har du svært ved at ligge behageligt? Har du det for varmt eller koldt? Er du syg eller har du problemer med astma eller lignende om aftenen? Vågner du i løbet af natten og har svært ved at falde i søvn igen? Eller påvirkes du at støj, lugt, dårlig luft eller træk? Hav eventuelt blok parat ved sengen så du kan notere dig, hvilke problemer du oplever.

Dernæst kan du foretage eksperimenter eller justeringer for at se, hvad der kan afhjælpe problemet. Lægemidler som melatonin bruges af flere og flere som et receptpligtigt lægemiddel, der kan fremme god søvn. Men det vides endnu ikke om det kan være forbundet med bivirkninger og derfor anbefales det kun at bruge det kortvarigt. Før du griber til lægemidler, kan du prøve en række naturlige veje til forbedret søvn.


Prøv disse 10 råd, hvis du har svært ved at falde i søvn eller sover dårligt


1. Magnesium. Flere studier har vist, at magnesium gør det lettere at falde i en dyb og rolig søvn. Magnesium findes i kosten, blandt andet i mandler, bladgrøntsager, rugbrød, mælk og havregryn.

2. Udstrækning. Udstrækning sænker kortisolniveauet og gør dig afslappet.

3. Kamillete eller varm mælk med honning. Den lune væske får de øverste blodkar i huden til at åben sig for at slippe af med varmen. Det sænker hudens temperatur og imiterer derved kroppens naturlige reaktion, når du er ved at falde i søvn.

4. Lavendel. Lavendel virker beroligende og afstressende og bidrager til en roligere søvn. Stil en lavendel som potteplante i soveværelset eller brug lavendel duftspray, duftlys eller et par dråber lavendelolie på undersiden at hovedpuden.

5. Dæmpet, varm belysning. Dæmpet lys fra den varme, rødlige del af farvespektret imiterer solens stråler ved aftentide og giver kroppen besked om, at det er sengetid. Blåligt lys fra din telefon, iPad eller fjernsynet ligner derimod formiddagssolens lys og fortæller kroppen, at den skal være frisk.

6. Afslappende musik. Studier viser, at afslappende musik ikke er en objektiv kategori af musik, men derimod afgøres af lytterens præferencer. Så vælg musik, der giver dig glæde og gør dig afslappet.

7. Motion mindst 3 timer før sengetid. Motionerer du for tæt på sengetid virker motionen opkvikkende, men holder du den til dagens øvrige timer, giver motion en førsteklasses billet til drømmeland.

8. Et let mellemmåltid. En tom mave kan være distraherende og holde kroppen urolig, mens et tungt måltid sætter kroppen i gang med aktiv fordøjelse. Den gyldne middelvej er et let mellemmåltid lige inden sengetid, der får kroppen til at slappe af. Undgå sukker og vælg i stedet et stykke rugbrød eller knækbrød med fuldkorn, for at holde et stabilt blodsukker. Det giver roligere søvn.

9. Mørke. Tæt mørke er søvndyssende. Brug evt. mørklægningsgardiner eller øjenmaske, for at lukke lyset ude. Mørke fremmer din krops naturlige produktion af søvnhormonet melatonin. 

10. En god madras, dyne og pude. Ligger du behageligt og uden at blive generet af en for hård eller blød madras, så har du lettere ved at falde i søvn. Her er det blandt andet afgørende, at din krop kan ligge i en ergonomisk korrekt position, at du ligger blødt og med tilstrækkelig støtte af led og muskler og at din pude har den rigtige højde.

Den rette temperatur, kærlig berøring og et varm bad har også vist sig at være beroligende og give rolig søvn.


Læs mere her: 

Den ideele temperatur i soveværelset
6 grunde til at sove nøgen 
Ondt i skulderen - Sådan kan du restituere hurtigere og forebygge nye smerter


Kilder: Kristeligt-dagblad.dk