Book en samtale med en af vores senge-rådgivere

Kom ned i en af vores mange butikker eller bliv ringet op, og få en snak med vores dygtige rådgivere. Sammen kan i finde den seng, der passer præcis til dig.

Pas (godt på) din seng

Vedligehold din seng, og få glæde af den i længere tid. Ja, vedligehold den: En seng holder nemlig ikke evigt. En overordnet regel er, at en seng holder i otte år, men topmadrassen skal skiftes efter fire. Du kan dog selv gøre en del. Vi giver dig her nogle gode råd til, hvordan du passer bedst muligt på din seng og forlænger dens levetid.

Levetiden
Levetiden på madras og topmadras afhænger af flere ting: Kvalitet, vedligeholdelse, fugt og vægt. Hvis du passer godt på din madras og vedligeholder den jævnligt, kan du godt forlænge levetiden med op til tre år.

En god huskeregel i det daglige er at folde dynen ned over fodenden, når du står op. Så kan madrassen og den side af dynen der har ligget mod kroppen tørre. Af samme grund er det vigtigt, at der er luftcirkulation under madrassen, så fugten kan komme væk. Ellers risikerer du fugtskader på madrassens underside.

Vend den - og brug rullemadras

Af samme grund er det klogt at bruge rullemadras, da den skåner madrassen. Vask rullemadrassen mindst én gang hver måned, og skift den ud efter behov.

Sørg i øvrigt for at vende madrassen hver tredje måned. Så undgår du, at madrassen kommer til at bue der, hvor din krop er tungest.

Køb rullemadrasser her

Udenfor med den

Når du alligevel lufter dine dyner og rullemadrasser udenfor, så snup topmadrassen med hver tredje måned. Det har den godt af. Det har selve madrassen også - men ikke i direkte sollys og ikke i høj luftfugtighed. Kan du tage betrækket af topmadrassen, så tag det af og vask det.

Når du skifter sengetøj

Typisk kan betrækket på selve madrassen ikke vaskes, og det er da heller ikke nødvendigt. Men støvsug det for snavs og husstøvmider, gerne hver anden uge, når du alligevel skifter sengetøj.

Flere gode råd

Har du en elevationsseng, er det en god idé at smøre den med silikonespray et par gange om året i alle bevægelige led. Lad for resten være at sidde på hjørnerne, når madrassen er hævet. Du risikerer, at den bliver skæv og kører ujævnt. Det er i øvrigt nyttigt at efterspænde sengegavl, sengeramme og sengeben med mellemrum og at gøre sengen ren ind imellem.

Læs også:

Forlæng din hovedpudes levetid
Sådan vedligeholder du bedst din dyne og pude
6 tips til indretning af soveværelset